Monthly Archives: June 2014

WHY is the weekend making you fat?!

Fade in…:

 

 

Afhængig af graden af din religiøsitet, er der gået 7 eller 14 dage siden sidst. Du hopper* på vægten igen.

Det er uforståeligt! Du har prøvet alverdens diæter; den ene mere stringent, lav-kcal og nederen end den anden. Du bliver ved, i håbet om at den næste, eller den næste igen (hhv. nr. 17 og 18), må være anderledes. Hvorfor virker de ikke?!

 

Over halvdelen af befolkningen kender sandsynligvis til ovennævnte scenarie. Det er oftest lettere sagt end gjort at tabe sig, og frustrationen over udeblivende resultater fører ofte til nyttesløse og til tider idiotiske alternativer. Tidligere indlæg kommer med en række forslag til, hvordan en mere videnskabelig tilgang til vægttabs-problemet kunne se ud.

Nedenstående er to bud på, hvorfor den fatty fat mass lader til at være mere genstridig end godt er:

 

  • Weekenden gør dig tyk! Et studie fra 2014, med 80 forsøgspersoner mellem 25 og 62 år, undersøgte om eventuelle fluktuationer i kropsvægten var afhængig af ugedagene. Personerne blev bedt om at veje sig hver morgen inden morgenmad. Overordnet, vejede de mere efter weekenden (søndag og mandag), med en faldende vægt i løbet af hverdagene og havde den laveste vægt om fredagen.
    Hvad var yderligere interessant, var at de som tabte sig over tid havde et mere udtalt kompensations-mønster. Dette vil sige, at kropsvægten begyndte at falde umiddelbart efter endt weekend, hvilket ikke var tilfældet hos de som tog på over tid (Orsama et al., 2014)

“There are sleep cycles and there are also weight loss cycles. Almost everyone loses weight on weekdays and gains weight on weekends. What separates the slim from the heavy isn’t how much more they gain on weekends. It’s how much they lose during the weekdays.

 

  • Du sover for lidt! Udeblivende søvn, som primært sker i hhv. weekenden eller ugedagene afhængig af alder og tendenser, øger risikoen for at gøre dig til en tyksak. Ved søvnmangel, ses nedsat aktivitet af appetit-regulerende centre i hjernen når udsat for attraktive fødevaremuligheder. Samtidig ses en øget aktivitet af det limbiske system som bl.a. regulerer følelser.
    Resultatet er en større tendens til at vælge høj-kcal fødevarer. Desto mere søvnmangel, desto større indtag af kcal. (Greer et al., 2013).

These findings provide an explanatory brain mechanism by which insufficient sleep may lead to the development/maintenance of obesity through diminished activity in higher-order cortical evaluation regions, combined with excess subcortical limbic responsivity, resulting in the selection of foods most capable of triggering weight-gain.

 

 

Konkluderende kan det derfor anbefales at undgå søvnmangel, samt at være mere opmærksom på eventuelle ugedags-tendenser. At tage uplanlagt og uhensigtsmæssigt for meget på er noget rod, da overvægt/fedme i sig selv er en risikofaktor for diverse livsstilssygdomme.
“Erotisk buttet” er et term tykke mennesker har opfundet i søgen efter coitus.

 

 

 

* Jeg er klar over at ordet “hopper” kan være misvisende.

 

 

Orsama et al., 2014

Greer et al., 2013