Tarmbakterier pt. 1 – Er det derfor du er tyk og deprimeret?

Tarmbakterier. Det er et navn med vamle associationer, der er mange af dem, og de fleste af dem er på vores side. Som nævnt i en tidligere post, viste Le Chatelier et al., 2013 i natureat mangfoldigheden af tarmbakterie-populationen er associeret med insulinfølsomhed, inflammation og overvægt.
= De er vigtige, bittesmå & nasty, og mere forskning er på trapperne fra bl.a. DTU.

Individuals with low richness exhibited increased adiposity, insulin resistance, dyslipidaemia and inflammation. Obese individuals with low microbial richness tended to gain more body weight than those with high microbial richness.

 

Der er mere til historien. Mere tyder på, at de små bæster også har effekt på vores hjerneaktivitet og tanker. Tarmbakterierne kommunikerer sandsynligvis med hjernen via vagus-nerven og specielle neurotransmittere, og der forskes i relationen til diverse psykiatriske tilstande, da man har set positiv effekt ift. “autistiske mus”.

 

Men kan vi overhovedet gøre noget for at ændre/øge populationen af tarmbakterier? Eller har tykke trunter med en uhensigtsmæssig population af tarmbakterier en endnu hårdere kamp foran sig? Noget tyder vores valg af fødevarer rent faktisk kan have effekt på tarmbakterier: I kvinder har man set ændret hjerneaktivitet (ift. angst) efter en periode med probiotic tilskud (Tillisch et al., 2012), og hvidløg har sandsynligvis også en positiv indflydelse på populationen af tarmbakterier (Filocamo et al., 2012).

 

Forskningen er stadig ung, og spørgsmålet er stadig hvorvidt/hvor meget vi aktivt kan gøre for at påvirke de små bæster.
Næste indlæg vil indeholde en animationsvideo, som på ganske fornøjelig vis forklarer lidt om vores symbiotiske venner.