Monthly Archives: September 2013

PAIN as an Alarm-system. Part 2

Part 2 af “PAIN as an Alarm-system” , med Dr. Eric Cobb:

Eric Cobb fra Z-Health, som i disse dage også florerer med øjen-øvelser i Politiken, snakker nedenstående video igen omkring (kronisk) smerte.

Ved kronisk smerte er den oprindelige vævsskade ofte helet for længst, men smerten dominerer stadig. Tidligere indlæg og videoer på siden kommer med nogle tanker og idéer på hvorfor dette kan være, og én af disse bygger på udeblivende bevægelse af det pågældende område, af frygt for at smerten vender tilbage.

I nedenstående video omtales Graded Exposure, som en måde langsomt at overbevise hjernen om at en given bevægelse er sikker. Kombinér denne fremgangsmåde med at huske på at vævsskaden sandsynligvis er helet for længst og at der ikke nødvendigvis er noget i vejen med dig.

You´ll be fine!

 

 

PAIN – Lorimer Mosely – The interview

PAIN w/ Lorimer Moseley

21-22 September, Rigshospitalet, København

Næste video i rækken fra ovennævnte PAIN-weekend omhandler vigtigheden af et godt interview. Z-Health -folkene er allerede opmærksom på vigtigheden af en dybdegående history, og i nedenstående video (1:25 min.) snakker L. Moseley om  kroppens  ”biologiske miljø” ved skades-tidspunktet.

Specifikt nævner han hvordan c-fibre kan blive følsomme overfor bl.a. adrenalin og/eller allergener, hvis disse var at finde i systemet da skaden skete/smerten først opstod. I fremtidige scenarier kan disse faktorer dermed trigger smerten.

The biological environment

NB. Videokvaliteten er ikke hvad den kunne være, og folk har det med at hoste på de mest ubelejlige tidspunkter.

PAIN – Lorimer Moseley, Copenhagen September 2013

PAIN w/ Lorimer Moseley

21-22 September, Rigshospitalet, København

De fleste af jer kender på nuværende tidspunkt Lorimer Moseley. – hvis ikke, se PAIN-sektionen med tilhørende artikler og videoer.

Nedenstående følger første post af flere, med et par vigtige pointer fra weekendens kursus omhandlende centrale forandringer (= forandringer i hjernen) ved kronisk smerte:

994607_740502482642965_1275324233_n

 Shifting “neurotags”:

Forskellen på akut- og kronisk smerte, i hjernen, ses bl.a. ved en mere “følelses-baseret” smerte. Dette vil sige, at bl.a. prefrontal cortex og amygdala er mere involveret i kronisk end ved akut smerte, og at smerten beskrives mere som ubehagelig og afhængig af emotionel tilstand end fx skarp, stikkende osv. (Hashmi et al., 2013). Den samme smerte skifter altså repræsentation i hjernen.

Facilitation:

Ganske paradoksalt: Mennesker med kronisk smerte, bliver mestre i at føle den pågældende smerte: Desto længere tid smerten dominerer, desto lettere vil smerten kunne fremprovokeres: Hvor der før skulle en bestemt foroverbøjning til at fremprovokere lænde-smerten, er gangcyklussen nu tilstrækkeligt stimuli. Facilitering opsummeres i følgende 2 pointer:

 

1. PAIN is triggered more easily.

2. When it´s triggered, it´s active longer.

Imprecision:

Sidst at nævne i denne omgang ift. kronisk smerte, er hjernens manglende præcision ved længerevarende smertetilstande. Førnævnte ‘neurotag’ (= netværk af neuroner som er ansvarlig for lændesmerten) udvider sig, iogmed at nabo-neuroner bliver involveret. Resultatet er at flere neuroner (= flere forskellige stimuli) end før nu kan forårsage lændesmerten. I praksis betyder dette, at hvor det før udelukkende var en bestemt (fysisk) foroverbøjning som forårsagede smerten, kan tanken om foroverbøjningen nu også medføre lændesmerte.

PAIN as an Alarm-system

Endnu en P.A.I.N- video i rækken.

Dr. Eric Cobb fra Z-Health snakker denne gang om smerte, og bruger tyverialarmen som analogi. Videoen kommer ind på nedenstående essentielle pointer:

 

  • Smerte som et “GØR NOGET!”-signal.
  • Sensitization = Når den simpleste berøring pludselig kan gøre ondt.
  • Smertefri(!) bevægelse som forebyggelse.
  • Smerte er ikke nødvendigvis lig med skade.

 

Richness of human gut microbiome correlates with metabolic markers

Tarmbakterier. Der er flere af dem end der er af dig (celler), så det giver kun mening at de har en eller anden effekt. Nedenstående studie – publiceret i det anerkendte tidsskrift Nature – påpeger betydningen af en rig tarmbakterie-population, ifb. insulinfølsomhed, inflammation og overvægt. Der forskes netop nu mere i dette område på DTU, og vi vil helt sikkert se flere studier på området inden for de næste par år.

Abstract

We are facing a global metabolic health crisis provoked by an obesity epidemic. Here we report the human gut microbial composition in a population sample of 123 non-obese and 169 obese Danish individuals. We find two groups of individuals that differ by the number of gut microbial genes and thus gut bacterial richness. They contain known and previously unknown bacterial species at different proportions; individuals with a low bacterial richness (23% of the population) are characterized by more marked overall adiposity, insulin resistance and dyslipidaemia and a more pronounced inflammatory phenotype when compared with high bacterial richness individuals. The obese individuals among the lower bacterial richness group also gain more weight over time. Only a few bacterial species are sufficient to distinguish between individuals with high and low bacterial richness, and even between lean and obese participants. Our classifications based on variation in the gut microbiome identify subsets of individuals in the general white adult population who may be at increased risk of progressing to adiposity-associated co-morbidities.

Editors summary

Obesity is a risk factor for cardiovascular disease, diabetes, osteoporosis and other conditions including some cancers. Other influences must be at work to determine which, if any, metabolic diseases obese individuals will suffer, and two papers in this issue of Nature look at the role one of these factors, the richness of the gut microbiome. Le Chatelier et al. analysed the gut microbial gene composition in non-obese and obese individuals and found marked differences in gene and species richness. Individuals with low richness exhibited increased adiposity, insulin resistance, dyslipidaemia and inflammation. Obese individuals with low microbial richness tended to gain more body weight than those with high microbial richness. The authors also demonstrate that analysis of just a few bacterial marker species was sufficient to distinguish between high and low bacterial richness. Cotillard et al. monitored gut microbe profiles during diet-induced weight loss and weight stabilization interventions in obese or overweight individuals. They report that increased consumption of high-fibre foods, such as fruit and vegetables, leads to an increase in bacterial richness and improves some clinical symptoms associated with obesity. This finding supports previous work linking diet to the composition of gut microbe populations, and suggests that a permanent change might be achieved by appropriate diet.

Le Chatelier et al. Richness of human gut microbiome correlates with metabolic markers. Nature. 2013
Aug 29;500(7464):541-6. doi: 10.1038/nature12506. PubMed PMID: 23985870.

Mangler du også Vitamin D?

Der er gode odds for at du mangler Vitamin D.

Et systematisk review publiceret i British Journal of Nutrition konkluderer, at over hver 3. på verdensplan mangler Vitamin D. På nuværende tidspunkt har du sandsynligvis hørt om vigtigheden af dette vitamin; især i forbindelse med knoglesundhed & kardiovaskulære sygdomme, og muligvis også i forbindelse med restitution efter træning (Barker et al., 2013).

 

Low levels of vitamin D have a potentially serious impact on health, particularly on bone and muscle health. In children, vitamin D deficiency is a cause of rickets; while in adults low values are associated with osteomalacia, osteopenia, osteoporosis and risk of fracture. Emerging evidence also points to increased risk for cancer and cardiovascular diseases.

 

Der er derfor flere gode årsager til at sørge for, at ens Vitamin D -status er optimal. I sommerperioderne kan nogle muligvis “nøjes” med at nyde solen, mens alle bør tage et supplement i vinterperioden da tilstrækkelige mængder er svært at få gennem kosten.

 

Jennifer Hilger, Angelika Friedel, Raphael Herr, Tamara Rausch, Franz Roos, Denys A. Wahl, Dominique D. Pierroz, Peter Weber, Kristina Hoffmann. A systematic review of vitamin D status in populations worldwideBritish Journal of Nutrition, 2013; : 1 DOI: 10.1017/s0007114513001840