Massage efter fysisk aktivitet?

 

Det føles nu ganske rart. Det er altid dejligt når en anden person af uforklarlige årsager (dog oftest penge) gider røre ved én. Det er bare ikke helt det samme hvis man gør det selv…

 

 

 

En forskningsgruppe fra Queen´s University besluttede sig for at undersøge postulatet, at massage efter fysisk aktivitet øger laktat-fjernelsen via øget blodgennemstrømning (1). 12 forsøgspersoner udførte 2 minutters isometrisk grebs-arbejde ved 40% af 1RM for at øge laktatkoncentrationen i underarmsmuskulaturen. Herefter undersøgte man laktatfjernelsen de efterfølgende 10 minutter, under 3 forskellige forhold: Passiv, rytmiske kontraktioner ved 10% 1RM, og massage (effleurage og pétrissage) af underarmsmuskulaturen.

Resultat: Mindsket laktat- og  H+ fjernelse post-exercise ved massage.

 

Et review fra 2005 (2) har ligeledes kigget på eventuelle fordele ved massage, og konkluderer kort sagt at positive effekter mere ses i form af psykologiske faktorer (nedsat parasympatisk aktivitet = afslapning) end ved deciderede effekter på præstationsparamentre:

 

 

Mechanical pressure might help to increase blood flow by increasing the arteriolar pressure, as well as increasing muscle temperature from rubbing. Depending on the massage technique, mechanical pressure on the muscle is expected to increase or decrease neural excitability as measured by the Hoffman reflex (neurological mechanisms). Changes in parasympathetic activity (as measured by heart rate, blood pressure and heart rate variability) and hormonal levels (as measured by cortisol levels) following massage result in a relaxation response (physiological mechanisms). A reduction in anxiety and an improvement in mood state also cause relaxation (psychological mechanisms) after massage. Therefore, these benefits of massage are expected to help athletes by enhancing performance and reducing injury risk. However, limited research has investigated the effects of pre-exercise massage on performance and injury prevention. Massage between events is widely investigated because it is believed that massage might help to enhance recovery and prepare athletes for the next event. Unfortunately, very little scientific data has supported this claim.

 

 

Det efterfølgende spørgsmål er så, om en øget laktatkoncentration i musklerne er en skidt ting. Diverse træthedsmekanismer ved forskellige typer arbejde (varighed, intensitet) undersøges stadig. Kort sagt betvivles den klassiske “lactic acid hypothesis”, og nyere studier viser at et surt intracellulært miljø muligvis har en beskyttende effekt mod andre træthedsfaktorer, såsom kalium-ophobning (Cairns, 2006). Dog viser andre en nedsat power ved lav pH (Fitts, 2008). Andre træthedsfaktorer er sandsynligvis mere potente under intenst arbejde end ophobningen af laktat, såsom førnævnte extracellulær K+ ophobning, central fatigue, calcium-medieret træthed og tilhørende SR-issues, hyperthermia, Na+/K+ aktivitet, osv. (Nybo, 2008; Westerblad, 2008; Fitts, 2011; McKenna, 2008).

Billedet er altså langt fra tydeligt. Det er sandsynligvis en dejlig mixture af ovennævnte faktorer (og flere!) som har effekt på træthedsudviklingen under forskellige typer af arbejde.

 

 

 

(1) Massage impairs postexercise muscle blood flow and “lactic acid” removal. 2010

(2) The mechanisms of massage and effects on performance, muscle recovery and injury prevention. 2005