Monthly Archives: September 2012

Omega-3 Fatty Acid Supplementation and Risk of Major Cardiovascular Disease Events…

 

Tidligere studier har vist en positiv sammenhæng mellem omega-3 supplementering og risiko for kardiovaskulære sygdomme og dødelighed. Den første metaanalyse konkluderede, på baggrund af studier fra 1966-1999 (n=7951) følgende:

 

This meta-analysis suggests that dietary and non-dietary intake of n-3 polyunsaturated fatty acids reduces overall mortality, mortality due to myocardial infarction, and sudden death in patients with coronary heart disease (1).

 

 

På trods af dette, er der uenighed hvad angår de positive effekter af n-3 supplementering. Et systematisk review fra 2012 (2) gennemgik MEDLINE, EMBASE, and the Cochrane Central Register of Controlled Trials, og fandt frem til 20 studier (n=68.680). Udvælgelsesproceduren ses nedenunder:

 

 
 
En oversigt over de 20 studier, deres supplementerings-doser (0,4 – 6g/dag) og varighed (1 – 6,2 år ) ses her, mens en grafisk illustration af resultaterne ses her.

Kort sagt, viser den nye meta-analyse ikke signifikante fordele ved omega-3 supplementering på hverken “selected outcomes” (kardiovaskulære sygdomme) eller “all-cause mortality”. Samme historie gør sig gældende for effekten af kost-rådgivning ift. den relative risiko, hvor der tværtimod var en tendens til den modsatte effekt.

 

Forfatterne konkluderer følgende:

 

In conclusion, omega-3 PUFAs are not statistically significantly associated with major cardiovascular outcomes across various patient populations. Our findings do not justify the use of omega-3 as a structured intervention in everyday clinical practice or guidelines supporting dietary omega-3 PUFA administration. Randomized evidence will continue to accumulate in the field, yet an individual patient data meta-analysis would be more appropriate to refine possible associations related to, among others, dose, adherence, baseline intake, and CVD risk group

 

 

 

Dermed ikke sagt man bør bruge ovennævnte som en undskyldning for ikke at spise fisk, da der er mange andre fordelagtige aspekter tilknyttet (protein, vitaminer & mineraler). På trods af manglende signifikans, ser der på resultaterne ud til at være en tendens til positive egenskaber ved n-3 supplementering. Resultaterne fortæller blot, at der tilsyneladende ikke er evidens for at tillægge n-3 helt så stor opmærksomhed, som ofte kan være tilfældet. Herudover er det svært at udtale sig om mængder, da de inkluderede studier som nævnt var meget forskellige i deres anvendte doser. Det er muligt der blot skal et yderligere indtag til, før vi for alvor ser fordelagtige kardiovaskulære effekter af omega-3 supplementering.

 

 

(1) N-3 polyunsaturated fatty acids in coronary heart disease: a meta-analysis of randomized controlled trials. 2002

(2) Omega-3 Fatty Acid Supplementation and Risk of Major Cardiovascular Disease Events. A Systematic Review and Meta-analysis. 2012

 

 

Massage efter fysisk aktivitet?

 

Det føles nu ganske rart. Det er altid dejligt når en anden person af uforklarlige årsager (dog oftest penge) gider røre ved én. Det er bare ikke helt det samme hvis man gør det selv…

 

 

 

En forskningsgruppe fra Queen´s University besluttede sig for at undersøge postulatet, at massage efter fysisk aktivitet øger laktat-fjernelsen via øget blodgennemstrømning (1). 12 forsøgspersoner udførte 2 minutters isometrisk grebs-arbejde ved 40% af 1RM for at øge laktatkoncentrationen i underarmsmuskulaturen. Herefter undersøgte man laktatfjernelsen de efterfølgende 10 minutter, under 3 forskellige forhold: Passiv, rytmiske kontraktioner ved 10% 1RM, og massage (effleurage og pétrissage) af underarmsmuskulaturen.

Resultat: Mindsket laktat- og  H+ fjernelse post-exercise ved massage.

 

Et review fra 2005 (2) har ligeledes kigget på eventuelle fordele ved massage, og konkluderer kort sagt at positive effekter mere ses i form af psykologiske faktorer (nedsat parasympatisk aktivitet = afslapning) end ved deciderede effekter på præstationsparamentre:

 

 

Mechanical pressure might help to increase blood flow by increasing the arteriolar pressure, as well as increasing muscle temperature from rubbing. Depending on the massage technique, mechanical pressure on the muscle is expected to increase or decrease neural excitability as measured by the Hoffman reflex (neurological mechanisms). Changes in parasympathetic activity (as measured by heart rate, blood pressure and heart rate variability) and hormonal levels (as measured by cortisol levels) following massage result in a relaxation response (physiological mechanisms). A reduction in anxiety and an improvement in mood state also cause relaxation (psychological mechanisms) after massage. Therefore, these benefits of massage are expected to help athletes by enhancing performance and reducing injury risk. However, limited research has investigated the effects of pre-exercise massage on performance and injury prevention. Massage between events is widely investigated because it is believed that massage might help to enhance recovery and prepare athletes for the next event. Unfortunately, very little scientific data has supported this claim.

 

 

Det efterfølgende spørgsmål er så, om en øget laktatkoncentration i musklerne er en skidt ting. Diverse træthedsmekanismer ved forskellige typer arbejde (varighed, intensitet) undersøges stadig. Kort sagt betvivles den klassiske “lactic acid hypothesis”, og nyere studier viser at et surt intracellulært miljø muligvis har en beskyttende effekt mod andre træthedsfaktorer, såsom kalium-ophobning (Cairns, 2006). Dog viser andre en nedsat power ved lav pH (Fitts, 2008). Andre træthedsfaktorer er sandsynligvis mere potente under intenst arbejde end ophobningen af laktat, såsom førnævnte extracellulær K+ ophobning, central fatigue, calcium-medieret træthed og tilhørende SR-issues, hyperthermia, Na+/K+ aktivitet, osv. (Nybo, 2008; Westerblad, 2008; Fitts, 2011; McKenna, 2008).

Billedet er altså langt fra tydeligt. Det er sandsynligvis en dejlig mixture af ovennævnte faktorer (og flere!) som har effekt på træthedsudviklingen under forskellige typer af arbejde.

 

 

 

(1) Massage impairs postexercise muscle blood flow and “lactic acid” removal. 2010

(2) The mechanisms of massage and effects on performance, muscle recovery and injury prevention. 2005

 

Kød?

 

I forlængelse af indlægget vedr. Paleo-tilgangen til fødeindtag, er der dukket et par spørgsmål op omkring hvorvidt det egentlig er sundt at spise moderat–>store mængder kød. True, kød er i nogle befolkningsstudier blevet sat i forbindelse med diverse former for mave/tarm kræft, hvilket sandsynligvis er årsagen til usikkerheden. Umiddelbart lader det selvfølgelig også til at være noget værre skidt, og bekymringerne er derfor også naturlige.

Dog lader det heldigvis ikke til at være helt så sort/hvidt: Et studie fra 2010 (1) så nærmere på disse befolkningsstudier, og konkluderede kort sagt at disse generelt havde en række metodiske fejlkilder, samt at et moderat indtag af kød har positive effekter på sundheden. Fejlkilderne var primært relateret til ikke at differentiere mellem type af kød (fx økologisk, processed, magert/fedt), samt øvrige kost- og livsstilsvaner blandt forsøgspersonerne.
- Gad vide om Bob som jævnligt spiser på McDonalds også har tendens til at droppe løbeturen til fordel for nyeste afsnit af Battlestar Galactica?

 
 

Abstract

 
Red meat is long established as an important dietary source of protein and essential nutrients including iron, zinc and vitamin B12, yet recent reports that its consumption may increase the risk of cardiovascular disease (CVD) and colon cancer have led to a negative perception of the role of red meat in health. The aim of this paper is to review existing literature for both the risks and benefits of red meat consumption, focusing on case-control and prospective studies. Despite many studies reporting an association between red meat and the risk of CVD and colon cancer, several methodological limitations and inconsistencies were identified which may impact on the validity of their findings. Overall, there is no strong evidence to support the recent conclusion from the World Cancer Research Fund (WCRF) report that red meat has a convincing role to play in colon cancer. A substantial amount of evidence supports the role of lean red meat as a positive moderator of lipid profiles with recent studies identifying it as a dietary source of the anti-inflammatory long chain (LC) n-3 PUFAs and conjugated linoleic acid (CLA). In conclusion, moderate consumption of lean red meat as part of a balanced diet is unlikely to increase risk for CVD or colon cancer, but may positively influence nutrient intakes and fatty acid profiles, thereby impacting positively on long-term health.

 

 

 

(1) Red meat consumption: an overview of the risks and benefits. 2010