Monthly Archives: March 2011

Mælk – det flydende hvide guf

Mælk er efterhånden blevet et forvirrende element i køleafdelingen, idet den i senere tid har været offer for en del kritik. Oveni er der spørgsmålet og problematikken vedr. laktoseintolerance, som alt i alt kan give mange mennesker en (unøvendig) dårlig smag i munden.

 

 

The facts!

Uden at gå ind i diskussionen omkring mælketyper (sød, let- og skummetmælk), skal det nævnes at dette og følgende afsnit er tænkt ift. skummetmælk. At mættede fedtsyrer i for store mængder kan være uhensigtsmæssigt for helbredet, er efterhånden kendt af de fleste.

Næringsindhold pr. L skummetmælk:

  • 350 kcal
  • 35 g. protein
  • 48 g. kulhydrat
  • 1 g. fedt
  • 1200 mg. calcium

Sammensætningen af makronæringsstoffer er ret fordelagtig, eftersom mælken bidrager med protein af høj biologisk værdi, en begrænset mængde kulhydrat og en minimal mængde mættede fedtsyrer. 35 g.  protein fordelt på kun 350 kcal. er især svært at opstøve fra andre fødevarekilder.

 

Hvor kommer kritikken fra?

Kritikken kommer hovedsageligt fra en bog som blev publiceret i Maj 2010, – “Mælk og Sundhed, – hvad er det du drikker?”.
Bogen er skrevet af 3 fortalere for økologien, som eftersigende satte sig sammen for at gennemgå literaturen inden for mælk og dens eventuelle sundhedsskadelige virkninger.

Kort efter udgivelse blev bogen kritiseret af eksperter inden for området, og alt fra mangelfuld & selektiv literatursøgning til ufærdig referenceliste er blevet diskuteret. På trods af denne nedskydning, har mange mennesker taget mange af punkterne til sig.

Et andet kritikpunkt har været hele debatten omkring laktoseintolerance. Til forskel fra størstedelen af pointerne i ovennævnte bog, kan dette punkt udgøre et reelt problem. Der er evidens for at flere og flere i Danmark udvikler intolerance over for laktose (mælkesukker), mens endnu flere diagnosticerer sig selv. Laktoseintolerance er kendetegnet ved abdominalt ubehag (diarré, mavesmerter og luftgener), som forsvinder ved udelukkelse af mælkesukker fra kosten. Man er derfor sjældent i tvivl.

Problemet opstår når befolkningen begynder på selvdiagnosticering. Et studie fra 2007 viser en sammenhæng mellem “perceived milk intolerance” og knogletæthed: Individer som selv-diagnosticerede sig selv med laktoseintolerance, og dermed fravalgte mælkeprodukter, havde en signifikant mindre knogletæthed. Forskerne påpeger problemet ift. fremtidig øget risiko for knogleskørhed.

 

Mælk – den nye sportsdrik?

Mælk er med rette blevet kaldt “den nye sportsdrik”. En metaanalyse fra 2008 viser at mælk sandsynligvis er kommercielle “sportsdrinks” overlegen, hvad angår recovery og re-hydrering efter træning. Andre studier har påpeget en øget proteinsyntese efter træning ved indtagelse af mælk vs. soja-protein.

Foruden at være effektiv efter både vægt-og konditionstræning, viser et studie fra 2011 at mælkeprodukter besidder en beskyttende rolle ifb. udviklingen af overvægt og livsstilssygdomme. Effekten menes at skyldes det høje indhold af calcium, som ligeledes er påvist at være en nøglefaktor i forebyggelsen af knogleskørhed.

Øget muskelopbygning, optimeret recovery og rehydration samt en beskyttende faktor mod overvægt, livsstilssygdomme og knogleskørhed. Medmindre man er diagnosticeret laktoseintolerant, ser det ud til at mælkeprodukter både bør indgå i en varieret daglig kost, og som supplement til træningen…. – og så smager det jo kanon. True story!

 

 

Kilder:

Anmeldelse af nyere mælkebog, “Mælk & Sundhed”

Perceived milk intolerance is related to bone mineral content in 10- to 13-year-old female adolescents (2007)

Milk as an effective post-exercise rehydration drink (2007)

Dairy Beverages and Energy Balance (2010)

Milk: the new sports drink? A Review (2008)